Gå til hovedindhold

SDM

I sommeren 2023 implementerede vi en Shopify-platform for Angulus på kun to måneder

OM ANGULUS

Angulus er en prestigefuld dansk skofabrikant, der leverer fodformede sko i høj kvalitet til børn, kvinder og mænd. Angulus blev grundlagt i år 1904, og opstod som et opgør mod datidens tilspidsede sko. I dag bliver skoene designet i Herlev og produceret på en familieejet fabrik i Portugal.

Angulus
OPGAVEN

Angulus har været vores kunde siden 2017, hvor vi udviklede deres første Magento 1 website. Siden har vi opgraderet platformen til Magento 2 (M2), og i 2022 gennemførte vi en yderligere opgradering til den seneste M2-version.

I juni 2023 traf Angulus beslutningen om at skifte til en Shopify-platform. Med Shopify får de større kontrol over deres website og reducere driftsomkostningerne ved selv at kunne implementere flere ændringer. Som Shopify-partner får vi opgaven, der består i at migrere deres tre website-domæner fra M2 til Shopify ved hjælp af velafprøvede out-of-the-box løsninger, på bare to måneder, inden højsæsonen for salg begynder.  

LØSNINGEN

Gennem et tæt samarbejde med Angulus har vi udviklet tre Shopify Plus-websites. De er bygget på out-of-the-box-løsninger, der har krævet mindre kodning, og mere konfiguration i frontenden. Som en del af overgangen til Shopify har vi implementeret designforbedringer ud fra tilgængelige Shopify-skabeloner samt visioner fra vores UX/UI-designer.

Vi har forbedret websitets navigation-system med en ny menu og et nyt filtreringssystem, så de besøgende nemmere kan finde de ønskede produkter. Derudover har vi udviklet en tovejs-integration fra deres ERP-system, TrimIT, til Shopify, og integreret sitet med Pensopay.

Angulus tre Shopify-websites er på forskellige sprog, som understøtter forskellige valutaer og leveringsmetoder. Et intenst og hurtigt forløb, der har resulteret i en vellykket lancering den 7. september 2023.

EFFEKTEN

Vi ser frem til at evaluere websitets effekt, når der er tilstrækkelig data til at foretage en pålidelig måling. Dog har Angulus allerede den fordel, at de nu har stor fleksibilitet til selv at tilpasse websitet, hvilket har resulteret i lavere udviklingsomkostninger for dem.

Angulus
Angulus

Christoffer Gunnersen

E-com Performance Manager

For at få projektet i mål, inden vores primære salgsmåneder, så blev der løbet stærkt. Det var ikke lykkedes uden vores faste partner igennem mange år, Scandesign Media
FREMHÆVEDE FUNKTIONER
Tovejs-integration

Vi har skabt en tovejs-integration for Angulus, der forbinder deres ERP-system, TrimIT, med Shopify. Grundet vores kendskab til deres tidligere ERP-integration i M2, var vi i stand til at implementere integrationen hurtigt og effektivt. Integrationen kører via en "private app" i Shopify og er bl.a. skræddersyet til at overføre sprog og valuta korrekt fra TrimIT til hver af Angulus' tre webshops.

Vi har brugt Shopify Admin GraphQL API til at overføre produkter, lagerstatus og priser fra TrimIT til Shopify. Nye ordre i Shopify, bliver sendt til TrimIT ved hjælp af et webhook. Ydermere har vi udviklet et API, der henter fakturaer og kreditnotaer fra TrimIT, hvilket tillader integrationen at opfange og refundere ordrer. Vi har også lavet en mindre integration med GLS-pakkeshops, som henter pakkeshopdata og overføre det til TrimIT sammen med ordreinformation.

TrimIt
Pensopay

Angulus ønskede at bruge Pensopay som betalingsgateway, i stedet for Shopify Payments. Med en integration af Pensopay i deres Shopify-løsning, har vi benyttet Shopify Expansion Stores, som er en del af Shopify Plus.

Pensopay er en betalingsløsning, der hjælper e-handelsvirksomheder med at effektivt håndtere og acceptere onlinebetalinger, samtidig med at de opretholder høje sikkerhedsstandarder og giver en forbedret brugeroplevelse.

Pensopay
Integration med Instagram

Vi har tilsluttet Angulus' website til deres Instagram-konto ved hjælp af Socialwidget-modulet. Socialwidget fungerer helt uden brug af kode, men består af smarte, færdigudviklede skabeloner, der er lette at benytte og er responsivt designet.

Gennem Socialwidget-integrationen får Angulus et flot galleri på deres website baseret på deres indhold på Instagram. Samtidig har de mulighed for at tilpasse og tilføje produkter i deres feed, hvilket giver kunderne mulighed for at foretage køb direkte via Instagram-funktionen.

Instagram

Kontakt os

×

Skriv til os, så vender vi så tilbage hurtigst muligt.