Gå til hovedindhold

SDM

I 2022 udvikler vi et stærkt visuelt website for Decoflame med en unik oversættelses-funktion

OM DECOFLAME

Decoflame er en dansk virksomhed, der specialiserer sig i design og produktion af biopejse. Virksomheden blev grundlagt i 2008 og er kendt for deres fokus på kvalitet, design og innovation. De har etableret sig som en førende producent af moderne og miljøvenlige pejse til kunder over hele verden.

Decoflame
OPGAVEN

I 2022 kontakter Decoflame os med et ønske om at opgradere deres nuværende website, både i forhold til platform og design. Decoflame har en ambition om at få udviklet et overskueligt, nordisk og stilrent website og webshop i Magento. Det skal have et imponerende design, der skaber en god brugeroplevelse og vækker de besøgendes nysgerrighed for at udforske, hvad Decoflame har at tilbyde.

LØSNINGEN

Vi udvikler et visuelt stærkt website til Decoflame, hvor udtrykket og styling står rigtig skarpt. Decoflame tilbyder komplekse produkter med mange muligheder, og vi formår at præsentere dem på en brugervenlig måde, hvor websitet også harmonerer perfekt med Decoflames fysiske showroom i Aalborg.

Vi implementerer også et unikt oversættelsesmodul til Decoflame, da de udvider deres website til flere sprog. Derudover integrerer vi Microsoft Teams på deres website, hvilket giver Decoflames besøgende mulighed for at få vejledning og produktgennemgang, direkte via videomøder.

Til sidst i processen samarbejder vi med et SEO-bureau, der udfører en grundig gennemgang af websitet for at sikre, at det er fuldt SEO-optimeret, inden lancering i slutningen af 2022.

EFFEKTEN

Den markante forbedring i det visuelle udtryk og den simple navigation på websitet, har resulteret i en forbedret oplevelse for Decoflames besøgende. Præsentation af deres produkter, skaber et website, der minder om et virtuelt showroom og forhåbentlig motiverer de besøgende til at udforske Decoflames fysiske showroom.

Decoflame
FREMHÆVEDE FUNKTIONER
Oversættelses-modul

En af de mest unikke og markante aspekter ved Decoflames nye website-løsning er den avancerede oversættelsesfunktionalitet. Vi har implementeret og tilpasset et oversættelses-modul (Weglot) til Decoflame, der imødekommer deres behov for at kunne præsentere indhold på flere forskellige sprog. Decoflame har udvidet deres danske website til flere sprog, som inkluderer norsk, svensk, engelsk, tysk og fransk. Og modulet giver endda Decoflame mulighed for at oprette en helt ny sprogversion af deres website på under otte timer.

Når Decoflame skriver indhold på deres danske website, fx produktbeskrivelser eller artikler, bliver indholdet automatisk oversat til alle de andre sprog. Denne oversættelsesproces foregår uden behov for manuel indgriben eller godkendelse.

Kvaliteten af oversættelserne er meget høj, og modulet har overgået både vores og Decoflames forventninger. Det repræsenterer en betydelig udvikling inden for automatiseret tekstgenerering ved hjælp af AI-teknologi.

Decoflame
Visuel præsentation

Den visuelle præsentation af Decoflames website har haft høj prioritet. Det har resulteret i et visuelt imponerende og brugervenligt website, der tager Decoflames besøgende med på en inspirerende rejse. Sitet afspejler tydeligt deres stærke brandidentitet og skaber et godt samspil til deres fysiske showroom. Vi har special-designet kategorisider med det formål at sikre, at Decoflames komplekse produkter, der inkluderer et bredt udvalg af pejsesammensætninger, får den opmærksomhed, de fortjener.

Designprocessen er primært præget af klassiske metoder og modeller, som fx Design Thinking og Card Sorting, med elementer fra Googles Design Sprint. Samtidig har vi tilføjet et personligt pejse-twist, der giver designet en unik karakter.

Decoflame
Microsoft Teams integration

Vi har integreret Decoflames løsning med Microsoft Teams. Integrationen inkluderer en booking-funktion, der giver de besøgende mulighed for at planlægge live rådgivningsvideomøder med Decoflames supportafdeling. Her får de besøgende professionel vejledning og giver Decoflame mulighed for at vise detaljer om pejsene direkte fra deres fysiske showroom. Teams-møderne startes med et direkte link fra deres website, hvilket gør det bekvemt for besøgende, der ønsker øjeblikkelig rådgivning om pejse.

Decoflame

Kontakt os

×

Skriv til os, så vender vi så tilbage hurtigst muligt.